Hvorfor
er greens så ujævne i begyndelsen af sæsonen?
Hvor
ofte lufter (prikker) vi greens og
hvorfor?
Hvorfor prikker vi store åbne huller i efteråret og om
vinteren?
Hvor ofte
topdresser vi greens og hvorfor?
Hvorfor oversår vi
greens?
Hvor
meget vand bruger vi til vanding af greens hvert år?
Hvor
meget gødning benytter vi?
Hvad
gør vi ved for-greens?
Hvad er formålet med den røde maskine, som anvendes
sidelæns på greens?
Hvordan vil indførelsen af et pesticid forbud påvirke
banen?
Hvorfor er fairways klippet så korte I efteråret, og hvad kan vi
gøre for at stoppe ormeskuddene?
Hvorfor
holder vi får I roughområderne?
Hvorfor er nogle
af fairways meget våde?
Hvad
består arbejdet med træer i hver vinter?
Hvorfor er greens så ujævne i begyndelsen af sæsonen?
Vi har 3 forskellige græstyper på vore greens, nemlig rødsvingel, hvene og et-års græs. Rødsvingel og hvene begynder at gro ved en lavere jordtemperatur end et-års græsset, hvorfor spilleoverfladen ikke altid har samme højde, da græsserne vokser med forskellig hastighed.
Hvor ofte lufter (prikker) vi greens og hvorfor?
I sæsonen fra april til september lufter vi greens ca. hver tredje uge. Dette udføres ved at prikke 8 mm huller med solide spyd, hvorefter vi enten klipper eller ruller greens (eller begge dele). Efter endt behandling er hullerne næsten usynlige.
Årsagen til at vi lufter greens er, at græssets rodnet skal vokse i de mellemrum der er i jordpartiklerne og rodnettet har brug for ilt. Belastningen fra golfspillere og maskiner trykker mellemrummene i jordpartiklerne sammen, således at sund græsvækst og dræning af green mindskes. Den regelmæssige luftning forhindrer også opbygning af filtring af rodnettet (thatch) der ligeledes hæmmer sund græsvækst og dræning af greens.
Det tager ca. 10 timer at gennemføre denne behandling på samtlige greens. Normalt udføres processen på en green ad gangen således at behandlingen forstyrrer golfspillet mindst muligt. Enkelte gange gennemføres behandlingen om natten, da kalenderen ikke altid giver plads til denne nødvendige regelmæssige behandling.
Hvorfor prikker vi store åbne huller i efteråret og om vinteren?
I efteråret og om vinteren foretager vi den prikning der forstyrrer spilleoverfladen mest, også kaldet vertidraining. Dette udføres ved at prikke 12 mm huller med solide spyd ned i en dybde af 370 mm. Denne dybdeprikning udføres for at løsne den komprimerede jord under det øverste vækstlag, således at greens evne til at dræne bevares i de dybere liggende jordlag.
Arbejdet gennemføres normalt i løbet af oktober og det tager ca. 5 fulde arbejdsdage at gennemføre på alle greens. Timingen er yderst kritisk da jorden ikke må være for våd, da denne så ikke vil krakelere på optimal vis.
I efteråret og om vinteren foretager vi også dybdeprikning af fairways. Dette udføres med 25 mm solide spyd ned i en dybde af 450 mm. Dette gøres både for at løsne jordlagene efter en hel sæsons belastning fra spillere og maskiner samt for at tilføre jordlagene ilt. Det tager 14 fulde arbejdsdage at gennemføre dette på alle fairways og driving range.
Hvor ofte topdresser vi greens og hvorfor?
I april til august (den primære vækst sæson) topdresser vi hver 7. til 10. dag. I alt anvendes ca. 200 tons top dressing pr. sæson. Det tager ca. 3 timer at gennemføre behandlingen på alle greens hvor top dressingen bliver spredt på hele greenen og efterfølgende bliver børstet med en gummimåtte, som arbejder materialet ned i overfladen.
Top dressing af greens er en af metoderne til at udjævne spiloverfladen således at greenen fremtræder mere ensartet (true). Ikke reparerede pitchmarks er en væsentligt årsag til at vi top dresser, men top dressing er også et vigtigt element for greens sundhedstilstand. Top dressingen som vi benytter, består af 95% sand og 5% fin muld og fortynder det organiske materiale lige under overfladen på greens således at filtrering af rodnettet (thatch), som medfører en blød overflade, begrænses. Top dressing hjælper også på dræningen af spilleoverfladen.
På vores breddegrader skabes den bedste spilleoverflade på greens ved at fremme de fine græsarter, rødsvingel og hvene. Siden starten af dette århundrede har vi bevidst skabt de rigtige jordbetingelser for netop disse to fine græsarters trivsel.
Vi oversår greens ca. 5 gange pr. sæson for at opbygge et depot af frø, så vi har en reserve i jorden som naturligt spirer når betingelserne er ideelle. Disse græsarters behov for gødning og vand er minimal, hvilket fremmer miljøet og de er væsentligt mere modstandsdygtige over for sygdomsangreb.
Hvor meget vand bruger vi til vanding af green hvert år?
Tidligere brugte vi op tl 15.000 m3 vand årligt til vanding af greens, idet dette var nødvendigt for at holde greens med et årigt græs i live. Ved ændringen af græs sammensætningen til primært rødsvingel og hvene er vandforbruget reduceret til omkring 2.500 m3 pr år, da disse græssorter kan klare sig med væsentligt mindre vand end et-årigt græs. Ydermere har de finere græsarter også et dybere rodsystem, og ved at tilføre en form for afspændingsmiddel (wetting-agent) hver 4. uge, der hjælper med at kontrollere vandets gennemstrømning på greens, kan vi holde overfladen mere tør og sund med mindre vand.
Hvor meget gødning benytter vi?
Ved ændringen af græs sammensætningen på greens til primært rødsvingel og hvene er gødningsforbruget reduceret med 70% til ca. 60 kg pr. hektar pr. år. I dag er det kun greens og teesteder der bliver gødet.
Dette er et område der vil få mere fokus i fremtiden. Målet er, at få gjort området større mod fairway'en, få forbedret jordbundsforholdene og ændret græssammensætningen ved at introducere græsarten rødsvingel. Første betingelse for dette er, at der er mulighed for vanding af området, hvorfor der nu er installeret ekstra sprinklere i forlængelse af greens. Den langvarige ændringsproces består herefter af prikning, oversåning og topdressning.
Hvad er formålet med den røde maskine, som anvendes sidelæns på greens?
Maskinen kaldes et Turf Iron ("overflade strygejern") og kører på 7 ruller. Formålet med operationen er at jævne overfladen på greens efter de er luftede eller oversåede samt at øge hastigheden på greens. Vi klipper greens i en højde af 5 mm og kan, når vi anvender Turf Iron straks efter klipningen, øge hastigheden på greens med 1 - 2 fod. Vi bruger normalt Turf Iron 2 gange om ugen for at holde en jævn og "true" overflade, uden at stresse greens. Brugen af Turf Iron er en del af den generelle vedligeholdelse af greens i kombination med topdressing, luftning og klipning.
Hvordan vil indførelsen af et pesticid forbud påvirke banen?
Det forventes at der i nær fremtid indføres forbud mod brug af pesticider på golfbaner. Den vedvarende proces med at tilføre rødsvingel og hvenegræs til vore greens er en fordel for os, idet disse 2 græsarter er mere resistente overfor sygdomme end et-årige græsarter. Men helt fri for sygdomme bliver vi ikke.
Netop i år er vi begyndt at arbejde sammen med et engelsk selskab, der gennem 20 års forskning, har udviklet et naturligt bakterieprodukt, udtrukket af komposteret te, som forhindrer svampeangreb og andre sygdomme i greens. Produktet skal tilføres over en vis periode, og vi håber at vi de næste 3 år kan opbygge tilstrækkelig resistens i greens for at holde dem sundere.
Vi har også et problem med Nemathoder, der ernærer sig ved græsrødder, hvilket naturligt nok slår græsset ihjel. Det tidligere omtalte te-produkt, indeholder en stor variation af bakterier, svampe, amøber og nemathoder. De tilførte nemathoder "fodres" over en periode på 4 uger med en speciel fiskeolie, hvorefter fodringen stoppes. De tilførte nemathoder ernærer sig herefter ved at spise de rod-ædende nemathoder, således at den ønskede balance i jorden genoprettes.
Vores største bekymring opstår i tilfældet af at alle ukrudtsdræbende midler forbydes for fremtiden. Med mindre der findes et ikke-kemisk alternativ, der effektivt begrænser ukrudt, kan vi risikere at hele banen bliver fyldt med hvide og gule ukrudtsblomster. Vi har nu ikke tænkt os at give op, så via vores netværk, har vi fundet en amerikansk golf klub der er kemikaliefri. De eksperimenterer med 3-4 nye produkter, bl.a. eksperimenteres med at fryse og afsvide ukrudtet med produkter der ikke skader græsset. Et andet interessant produkt er en naturligt forekommende svampeart, der inficerer ukrudtet således at dette ikke producerer klorofyl og dermed visner. Såfremt disse produkter viser gode resultater, kan vi måske anvende disse på vore golfbaner fremadrettet.
Hvorfor er fairways klippet så kort I efteråret, og hvad kan vi gøre for at stoppe ormeskuddene?
Det samme spørgsmål stilles hvert efterår. For det første klippes fairways ikke kortere. Om sommeren klipper vi dem til 16 mm, og øger faktisk klippehøjden til 19 mm om efteråret. Problemet er ormeskuddene, der opstår når det vådere og koldere vejr får ormene til at skyde jord op på fairways og greens. Dansk lovgivning forbyder al kemikaliepåvirkning af orm, så vi står uden midler til at stoppe dette. Når vi slår græsset og slåmaskinens hjul maser ormeskuddene så dækker de græsset. På den måde ser det ud som om der er mindre græs på fairways, og vore medlemmer formoder således at græsset er klippet kortere. Vi har det samme problem på teesteder og greens.
Hvorfor holder vi får I roughområderne?
I lang tid har vi forsøgt at tynde ud i den tykke rough så det er lidt lettere at finde sin bold i det. Ved at fjerne græsset efter slåningen, fratager vi jorden næring så det primært er de finere græsarter som rødsvingel der kan gro. Men - det tager en mand mere end 10 uger at slå og samle græsset, og derudover har vi et stort problem med bortskaffelsen af græsset. Fårene spiser ikke alene græsset men også alt ukrudtet. De spiser også den bjørneklo som vi rent lovmæssigt er forpligtet til at fjerne. Vi "låner" fårene af en fåreavler, så det koster ikke klubben noget, og derudover er det en meget miljøvenlig måde at fjerne både ukrudt og græs på - især i disse tider hvor prisen på brændstof er rekord høj og kemikalieforbruget lovmæssigt begrænset.
Hvorfor er nogle af fairways meget våde?
I 2003 blev banen gennemgået af én af Europa`s førende drænkonsulenter, der konkluderede at en total dræning af de våde områder ville medføre en udgift i omegnen af kr. 7.000.000,00.
Efter bestyrelsens beslutning om at banens, og især greens, kvalitet skulle øges, var der rigeligt at tage fat på. Banens struktur var i generel dårlig stand med greens der i bedste fald var spilbare i 6 måneder om året, bunkers der kollapsede og indeholdt dårligt sand og ikke drænede tilstrækkeligt, et vandingssystem der skulle moderniseres, en gammel og udslidt maskinpark, et maskinhus der var for lille, for små teesteder med et beskedent græsdække, og et stort behov for dræning. Vi blev nødt til at prioritere vore indsatser af økonomiske årsager, og hvert år valgtes et fokusområde hvor der blev gjort en indsats for at løfte banens standard. Vi havde ikke 7 millioner til drænprojektet dengang, så i stedet indkøbte vi en maskine så vi selv kunne lægge dræn i de mest våde fairways. De fairways som primært består af tørvejord, (2., 8., 9., 10., 14., 16. og 17.) vil altid udgøre et problem. Vi har lagt en hel del dræn i disse fairways, men da tørvejord er i konstant bevægelse, trækker det drænrørene fra hinanden, så drænene bliver ineffektive og i øvrigt fyldes med okker, som vi bliver nødt til at skylle ud hvert år. Vi har stadig nogle udfordringer på dræningsområdet, men vi arbejder konstant på at udbedre disse sammen med en hel del andre projekter som ligeledes kræver opmærksomhed (og finansiering). Vi må huske på at greenkeeperstaben i nogen grad afspadserer i vinterperioden, og det, i sammenhæng med vejret, er hvert år med til at bestemme hvilke projekter vi har mulighed for at udføre.
Hvad består arbejdet med træer i hver vinter?
Vi bruger sædvanligvis 5 måneder hver vinter til at passe og vedligeholde skovområderne og træerne rundt omkring på banen. Arbejdet varetages primært af 2 specialuddannede greenkeepere. Skovområderne har ikke haft den fornødne fokus tidligere, og vi har, i samarbejde med en økolog, lagt en plan for disse områder. Formålet er at gøre skovområderne smukkere og indføre strategiske træer på banen, for at gøre spillet mere udfordrende. Der tyndes blandt andet ud i høje tynde træer så enkelte kan få plads til at vokse sig store, og for at der ikke skygges for meget på greens, så de får tilstrækkeligt solskin og dermed er mindre modtagelige overfor sygdomme.
Indtægterne fra brændet fra de fældede træer, som sælges til medlemmerne, anvendes bl.a. til at indkøbe fuglekasser samt nye træer til banen, såfremt der ikke findes et egnet træ som vi selv kan flytte fra skoven.
Rungsted Golf Klubs sponsorer
 |
 |
 |
Rungsted Golf Klubs hovedsponsor