RGK Nyheder
test

Oliver Suhr sletter 17 år gammel banerekord

Forud for onsdagens match for eliten i Rungsted Golf Klub var det blevet annonceret, at klubbens Challenge Tour Pro Oliver Suhr ville deltage, og måske var det dagen, hvor han kunne/skulle slås i slagspil (nogle drømte nok om, at Oliver havde en dårlig dag...!?).

Oliver har de seneste måneder spillet mange turneringer på Challenge Touren og på Nordic League og har haft tilløb til gode resultater flere gange - det er blevet til solid golf og fine resultater, dog er de absolutte topplaceringer udeblevet.

Oliver har dog på sin hjemmeside i en update fortalt, at han i lang tid har følt, at spillet var der, og der kunne være noget godt i vente.

DET KOM SÅ I RUNGSTED ONSDAG 5. JULI!!!

Efter en rolig start med par på de første seks huller, tog det fart for Oliver, der gik hele syv under på de sidste 12 huller og satte ny banerekord med 65 slag. Og dermed slettede han Europa Tour spilleren Paul Lawries 17 år gamle banerekord.

STORT TILLYKKE TIL OLIVER SUHR - det er super stærkt spillet.
Og ingen fortjener mere end du at have banerekorden i Rungsted Golf Klub.