26 marts 2020

Banen er fortsat lukket pga. coronavirus - opdetering forventes 1. april

Kære medlemmer.

I går vendte DGU som lovet tilbage til de danske golfklubber med en opdateret anbefaling om spil på vores baner. DGU fastholder anbefalingen om at holde lukket men tilkendegiver samtidigt at vende tilbage, når Folketinget på tirsdag har behandlet en ny lov, der bl.a. gør det muligt at lukke legepladser, campingpladser og golfbaner.

DGU fremhæver, at man efter 31. marts vil ”tage bestik af situationen og efterfølgende tage stilling til en fælles, hensynsfuld åbning af golfbanerne efter myndighedernes anvisninger, hvis det er muligt”. Læs DGUs meddelelse her.

I den situation holder vi fortsat lukket for spil til og med på onsdag 1. april.

Vi er i løbende kontakt med DGU og forventer at vende tilbage til medlemmerne straks efter 31. marts.

Mange hilsner
Administration og bestyrelse

(c) Rungsted Golfklub 2018