Fra fredag 27. marts spiller vi til sommergreens, og det betyder samtidig, at der spilles uden brug af måtter. Foråret er for alvor på vej, og banen står klar til at tage imod jer.
Der spilles med preferred lie (oplæg inden for et scorekort) i semi-rough, på fairways og øvrige kortklippede områder, så alle får den bedst mulige oplevelse på banen. Dette vil være gældende, indtil skaderne fra vinteren er vokset til.
Banen åbner dagligt fra kl. 09.00 fra 1. tee, og tider bookes som altid via GolfBox. Start fra 10. tee er muligt fra kl. 11.00 uden tidsbestilling, hvis der er ledigt på 9. hul.
Bemærk, at der stadig forekommer morgenfrost de fleste dage. Ved frost vil flagene være placeret i forgreens, indtil greenkeeperne vurderer, at det er forsvarligt at flytte dem tilbage på greens.
Vi kan også glæde jer med, at puttinggreenen ved klubhuset åbner allerede tirsdag den 24. marts. Vær dog opmærksom på, at puttinggreenen ikke må betrædes ved frost.
Shop og kontor holder åbent alle ugens dage fra kl. 08.30.
Fra Skærtorsdag 2. april holder restauranten åbent alle dage til kl. 18.00.
Efter påske udvides åbningstiderne yderligere – vi informerer nærmere, men hold også øje med klubbens hjemmeside.
Vi glæder os til at se jer på banen.
Rigtig god fornøjelse og ha´ en fantastisk sæsonstart!
God fornøjelse på banen og træningsbanen.